Fredag aften havde politiet fået et hint, om at det trak op til ulovligt gaderæs i Nørre-Alslev på Falster. Derfor blev der holdt ekstra vågent øje med trafikken.
Fredag aften lykkedes det Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi at stoppe et ulovligt gaderæs i Nørre-Alslev på Falster, før det rigtigt kom i gang.
Det oplyser politikredsen i døgnrapporten.
I eftermiddags- og aftentimerne holdt kredsens betjente ekstra godt øje med trafikken i og omkring Nørre-Alslev. Og det bar frugt. I hvert fald for statskassen.
Hele 48 sager blev det til. Blandt andet fordi der blev foretaget ulovlige venstresving, køretøjer som støjede for meget på vejene, bilister uden sele og hastigheder, som udløste klip.
LÆS OGSÅ: Nordjydes helt nye Fisker har tabt mindst 200.000 kr. i værdi
Derudover blev en række bilister noteret for at mangle kørekort, køre i påvirket tilstand, uden den lovpligtige ansvarsforsikring og for forkert lygteføring.
– Så et decideret street race blev det aldrig til, skriver politiet i døgnrapporten.
En ting er at køre for stærkt. Noget andet er at gøre det på de forkerte dæk. Den adfærd er regeringen nu så træt af at se hos bilisterne, at landets minister for infrastruktur, Andreas Carlsson, strammer skruen i trafikken.
Det vil sige længere perioder, hvor vinterdæk er det eneste lovlige på de svenske veje, og så større bøder. Begge dele rammer også danske bilister.
I Norge er man i forvejen godt træt af bilister der kører rundt på de forkerte dæk. Og det fik en dansk bilist at føle, da politiet inddrog hans føreret. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!