Mandag viste Københavns Vestegns deres to, nye Volkswagen ID.4 GTX frem. Samtidig erkender man et muligt problem.
Lige nu er de helt nye og kun et forsøg. Men Rigspolitiet har sendt i alt 10 Volkswagen ID.4 GTX ud til udvalgte politikredse. Mandag i denne uge viste Københavns Vestegns Politi deres to biler frem.
I den forbindelse erkendte Morten Steen, der er fungerende vicepolitiinspektør og leder af patruljerne hos Københavns Vestegns Politi, at især rækkevidden på et fuldt opladet batteri godt kan blive et problem for ham og hans kolleger.
LÆS OGSÅ: Kommune sænker fartgrænsen i 3 år – Her skal det ske
Politiet er ikke ligefrem kendt for at være blandt de bilister som kører mest økonomisk. Hvilket mange af deres opgaver i trafikken heller ikke lægger op til. Volkswagen oplyser, at en ID.4 GTX på én opladning kan køre 479 kilometer.
Men ifølge SN.dk – som var med til præsentationen i Albertslund – viste bilen med batteri på 99 procent en rækkevidde på bare 365 kilometer. Det lover ikke ligefrem godt for elbilerne.