Annonce:

Politiet siger bil med kæmpe bøde ikke findes

En Volkswagen-ejer lod sin bil stå i et helt år. Det blev en dyr fornøjelse, men der er ingen at sende bøden på halvanden million kroner til.

En parkeringsbøde på den nette sum af halvanden million kroner.

Det er den ubehagelige overraskelse, der venter ejeren af en koksgrå Volkswagen Golf, som har stået efterladt i Berlin Brandenburg Internationale Lufthavn i over et år.

Bilen, der holder parkeret lige ved indgangen til lufthavnen, er blevet et tilløbsstykke for parkeringsvagter, der flittigt har dækket forruden til med parkeringsbøder det seneste lange stykke tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Bild.

Parkeringsselskabet APCOA oplyser, at bilejeren nu skylder dem 200.000 euro svarende til cirka halvanden million danske kroner. Beløbet er vokset støt, da hvert minut på parkeringspladsen koster 2 euro efter de første gratis ti minutter er brugt. En hel dag på pladsen koster 3.000 danske kroner eller 400 euro.

Mystikken tog til, da lufthavnen kontaktede politiet for at få hjælp til at finde ejeren. En søgning i motorregisteret viser nemlig, at bilen slet ikke eksisterer.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

APCOA har nu henvendt sig til myndighederne i håb om at få hjælp til at finde ejeren eller få tilladelse til at fjerne bilen.

– Hvis parkeringsbøderne skal betales, skal vi finde ejeren af bilen og se, om han har økonomiske midler til at kunne betale, lyder det fra APCOA i en udtalelse til den tyske avis..

Politiet, lufthavnsledelsen og andre relevante myndigheder arbejder nu sammen for at finde ejeren af bilen. Samtidig undersøges mulighederne for at få fjernet Golfen fra lufthavnen.

Sagen er ikke enestående. I 2018 stod en grøn Honda efterladt uden for et hospital i New Zealand, hvor den ligeledes blev dækket af parkeringsbøder. I det tilfælde viste det sig, at bilen var stjålet, og ejeren havde modtaget erstatning fra forsikringsselskabet.

Men i tilfældet med Golfen i Berlin ser det ud til, at bilen slet ikke er registreret. Myndighederne fortsætter efterforskningen i håb om at opklare mysteriet om den forladte bil og den enorme parkeringsbøde. Eller rettere sagt; hvem den skal sendes til.

Andre gange er der rent faktisk tale om forflaskninger. Altså af parkeringsbøder. Den slags var Stina Odencrants udsat for sidste år. Nu advarer hun andre bilister. Læs mere om det her.


Andre gange er det parkeringsselskaberne der klokker i det uden selv at ville indrømme fejlen. Det var tilfældet, da et parkeringsselskab i maj 2023 blev taget i at dele ulovlige afgifter ud.

Selskabets ansatte delte afgifter ud på et sted i Herlev på Sjælland, hvor de slet ikke måtte være. Først da medierne fik nys om sagen, ville ledelsen kalde det ‘en fejl’.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:



Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Læs også

Populære

Annonce:
Annonce:

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Flere populære artikler

Læs også