Annonce:

Politiet sigtede 9.600 bilister i kontrol

Politiets landsdækkende kontrol i begyndelsen af det nye år gav i pote, også selvom der er færre biler på vejene i forhold til sidste kontrolperiode.

Annonce:

For danskerne bød uge 1 2021 et nyt år, for politiet betød det en landsdækkende indsats mod hastighedsforseelser på de danske veje.

Og der var i den grad noget at komme efter. Fra mandag 4. januar til søndag 10. januar kunne politiet landet over således skrive bøder ud til ikke færre end 9.600 bilister. Langt størstedelen, 3.700 bilister, røg i fartfælden i byerne.

Men også på landevejene var der problemer med hastigheden. Her kunne politiet skrive 1.400 bilister. Endnu værre var det dog på motorvejen, hvor 1.700 gav mere gas, end loven tillader.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Sådan fordelte bøderne sig:

  • Ca. 3.700 overskred den generelle hastighed i byerne
  • Ca. 1.400 overskred den generelle hastighed på landeveje
  • Ca. 1.700 overskred den skiltede og generelle hastighed på motorveje
  • Ca. 2.600 overskred den skiltede hastighed på vejene, hvor hastigheden var nedsat på grund af fx vejarbejder.

LÆS OGSÅ: Vin Diesel om Fast 9: “I har ikke set noget endnu!”

– Vi har sigtet flere end 9.600 for at køre for stærkt i den forgangne uge. Det er et meget højt antal set i lyset af, hvor mange danskere, der arbejder hjemme og dermed ikke er på vejene, fortæller Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiet Nationale Færdselscenter, i en pressemeddelse.

Årsagen, mener politiassistenten, skal paradoksalt nok findes i de mindre trafikkerede veje over alt i landet.

Danskerne kører nemlig ikke pænere, bare fordi der er mere plads på vejene. Tværtimod.

– De tomme veje har simpelthen fået mange danskere til at træde hårdere på speederen, siger Christian Berthelsen.

Læs mere efter videoen:

Færre biler, samme høje fart
Sidst, politiet foretog en ligende landsdækkende kontrol, var tilbage i august 2019. Altså før corona og samfunds-restriktioner.

Her fik cirka 10.000 bilister på den ene eller anden måde en hilsen fra ordensmagten. Billedet ude på vejene er altså ikke blevet bedre, selvom trafikken er mindre.

– Fart dræber, og for høj fart er et problem for trafiksikkerheden. Ikke alene har vi sigtet rigtig mange for at køre for stærkt, men vi har også set ekstremt høje hastigheder. Vi har bl.a. registreret flere tilfælde, hvor der er blevet kørt mere end 200 km/t, fortæller Christian Berthelsen.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Fra 2013 til 2018 mistede 403 personer livet i ulykker på de danske veje, hvor for høj fart var den primære årsag.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X