Søndag stoppede en snarrådig borger selv en vanvidsbilist, der havde fået alt meget inden for vesten. Det takker politiet nu for på Twitter.
Da en bil søndag slingrede gennem Rødovre, ringede en vågen borger til politiet.
Politiet skriver, at borgeren fulgte efter bilen, og da den slingrende bilist endte på en cykelsti, tog borgeren bilistens bilnøgler.
Kort efter episoden ankom politiet, og en alkometertest afslørede, at bilisten havde fået alt for meget at drikke. I hvert fald til efterfølgende at begive sig ud i trafikken.
En god borger hjalp politiet med at få standset en vanvidsbilist i går i Rødovre. Vedkommende så en bil der slingrede voldsomt. Borgeren kontaktede politiet og fulgte efter bilen #politidk
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) October 11, 2021
Alkometeret afslørede nemlig, at bilisten havde en promille på langt over 2. Derfor kunne politiet også med henvisning til loven om vanvidsbilisme beslaglægge bilen.
Hvilket skete.
‘Stor tak til borgeren’ skriver Vestegnens Politi afsluttende.