Politiet insisterer på, at betjenten handlede korrekt, da en biljagt kostede tre personer livet. Alligevel endte ordensmagten nu holdning.
Den 1. januar i år kostede en biljagt i byen Monona i den amerikanske delstat Wisconsin tre personer livet.
I stedet for at stoppe, da ordensmagten gav tegn til det, valgte en bilist at øge hastigheden i et forsøg på at slippe væk. Det var dog først, da politiet smed en sømmåtte ud på vejen, at det gik galt.
Bilisten mistede herredømmet og påkørte en gruppe fodgængere – to 30-årige og en 19-årig – der alle mistede livet.
Det skriver Channel 3000.
LÆS OGSÅ: Tilbagekalder næsten 100.000 elbiler fordi ejerne er for dumme
Politiet i Monona insisterer på, at betjenten, der forsøgte at standse flugtbilisten, handlede korrekt. Dette til trods for at det resulterede i menneskelivstab, og ofrenes pårørende har efterfølgende kritiseret politiets ageren.
Politiet ændrer dog nu deres procedure for biljagter. Det er nu blevet besluttet, at politiet kun vil forfølge en bil, hvis man vurderer, at “den eftersatte er involveret i farlige eller voldelige forbrydelser”.
I løbet af den seneste tid har politiet i USA modtaget massiv kritik for en række biljagter med dødelig udgang. Dog har politiet hver gang fastholdt, at de handlede korrekt.
Dette gælder også i tilfældet, hvor politiet jagtede en 24-årig mand med en hastighed på 170 km/t, hvilket resulterede i en dødsulykke. Læs mere om dette her.