Annonce:

Politimand sigtet for at lade konen køre 200 km/t

En svensk politimand er blevet sigtet, fordi han i sin fritid jagtede en bilist. Han mente, det krævede, at konen kørte 200 km/t.

Annonce:

En politimand er blevet sigtet efter at have ladet sin kone køre 200 km/t på en svensk motorvej. Hændelsen fandt sted på E18 vest for Karlstad, hvor politimanden, der ikke var på vagt, sad på passagersædet i sin private bil, mens hans kone kørte.

Parret fik øje på en bilist, der kørte for stærkt. Og kort efter bad politimanden sin kone om at følge efter og indhente vedkommende. Ifølge politimandens egne notater nåede hastigheden op på over 200 km/t.

Vest for Karlstad lykkedes det parret at få bilisten til at stoppe. Bilisten har over for mediet NWT oplyst, at en kvinde kørte bilen, og at hun foruden politimanden på passagersædet også havde et barn i autostol med.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hændelsen fandt sted i september sidste år, og nu er både politimanden og hans kone blevet sigtet. Sagen behandles af Den Særlige Anklagemyndighed, der varetager interne undersøgelser, når politifolk er mistænkt for forbrydelser.

Det skriver nyhedsbureauet NWT.

Politimanden er sigtet for tjenesteforseelse. Mens hans kone er sigtet for at have kørt 90 km/t for stærkt på en 110-vej. Ifølge anklagemyndigheden kørte hun 200 km/t.

Politimanden har i afhøring bekræftet hvad der skete. Men han nægter at have gjort noget forkert. Han mener, at hans handlinger var berettigede, da han forsøgte at stoppe en farlig bilist.

Sagen har vakt opsigt i Sverige, hvor der er debat om, hvorvidt politimandens handlinger var proportionelle med situationen. Nogle mener, at han handlede korrekt for at forhindre en potentiel ulykke, mens andre mener, at han satte andres liv i fare ved at lade sin kone køre så stærkt.

Læs mere efter videoen:

Udfaldet af sagen er endnu uvist. Men den rejser vigtige spørgsmål om politiets beføjelser og ansvar, når de ikke er på vagt. Omvendt er det svært at komme efter politiet, når de først kører ude på vejene i forbindelse med deres arbejde.

Herhjemme blev en betjent tilbage i januar sidste år frikendt for at have kørt en ældre kvinde i en Subaru Forrester ihjel. Byretten i Roskilde mente ikke, der var noget at komme efter. Læs mere om den sag her.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Læs også

Flere populære artikler

Læs også