Annonce:

Populært bilmærke i Danmark fyrer 15 procent af alle medarbejdere

Der skal strammes op hos Polestar, der nu forsøger at redde en haltende økonomi ved at fyre godt 15 procent af alle ansatte.

Annonce:

Polestar skal fremover være et mindre mærke. I hvert fald når det kommer til antallet af ansatte. Det kinesisk-ejede mærke, der skylder Volvo 20 milliarder svenske kroner, skærer 15 procent af sine ansatte fra.

Det svarer til godt 450 stillinger. Det skriver Automotive News.

Trods en vis succes i Danmark, hvor Polestars hidtil eneste model er den mest leasede bil blandt danskerne, ser det sværere ud på det globale marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Her kæmper Geely generelt med et aftagende bilsalg og stigende konkurrence. En konkurrencesituation, der primært er plaget af et gevaldigt prispres.

LÆS OGSÅ: Købte berømt bilmærke – nu er de erklæret konkurs

Et pres, der faktisk er så stort, at selv Tesla i sidste uge måtte melde pas. Læs mere om det her. Men det er faktisk ikke første gang, Polestar justerer ned.

Tilbage i november reviderede kinamærket sin egen forretningsplan. Og man sigter nu efter en stabil økonomi i 2025.

Stabilitet skal desuden være med til at gøre Polestar mindre afhængig af Volvo og moderselskabet Geely. Det lykkedes dog heller ikke Polestar at indfri forventningerne til 2023.

Læs mere efter videoen:

Det svensk-kinesiske foretagende havde regnet med at levere godt 60.000 biler. Det blev til lige knap 55.000. Mere præcis 54.600.

Tidligere i januar vurderede den svenske storbank SEB Polestar ‘værdiløs’. Og senere har analysevirksomheden Bernstein anbefalet, at Geely piller Polestar af børsen for at undgå et kollaps.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også