En meget unik ‘Porsche’ er i øjeblikket til salg i Belgien.
Okay, så! Det er en Volkswagen T3 Transporter. Men! Noget Porsche er der faktisk over den gamle VW’er, der lige nu er til salg i Belgien.
Tilbage i de tidlige 1980’ere blev der bygget 10 eksemplarer af Transporteren til det Nordafrikanske marked med motoren fra en Porsche 911 SC.
LÆS OGSÅ: Bilist får bøde – spiste kebab i bilen
Det betyder en sekscylindrede boksermotor på 3,2 liter og en ydelse på 204 hestekræfter og 265 newtonmeter igennem et femtrins manuelt gear fra 911 3.0 SC Carrera fra 1984.
Fyldt med de rigtige stumper
Hele bilen er sat op af 911 Motorsport, og de har smidt alle de rigtige stumper efter den. Altså som Bilstein-undervogn, performance-bremser og SCART-udstødningssystem.
Sæder er der i øvrigt kun tre af. Til gengæld er de indviduelle og alle samme på første række.
De klassiske Fuchs-fælge i 16″, der er monteret på 225/50-dæk, følger med i handlen. Pris? Tja, nu du spørger 84.900 euro.
Det er 631.000 danske kroner. Omvendt er topfarten så også svimlende 185 km/t.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen.