Bilen, der skulle have kilet sig ind mellem 911 og 918 Spyder, blev desværre aldrig til noget.
Porsche var langt fremme med planen. Men det blev alligevel aldrig til noget med en superbil i ‘tomrummet’ mellem 911 og 918 Spyder i tyskernes modelprogram.
På fabrikken i Zuffenhausen gjorde man dog forsøget med på basis af et Cayman-chassis. Internt blev projektet kendt som 988. Heri lagde Porsches folk en 5-liters V8-motor med lige omkring 600 hestekræfter og 1.000 newtonmeter.
Men af flere grunde valgte Porsche at lægge projektet i graven. Tyskerne frygtede, at udviklingsomkostningerne ville stikke af, og at der i sidste evne ville være for få kunder. Men var Porsche fortsat med projektet, var det planen, at den 5-liters V8’er skulle have brølet sig hele vejen igennem 9.000 omdrejninger.
LÆS OGSÅ: Skat sletter to millioner regninger til bilister
I stedet endte man med at give grønt lys til en fire-cylindret Cayman. Men det betyder ifølge Porsches administrerende direktør Oliver Blume ikke, at mærket har afskrevet muligheden. I hvert fald får superbilen 918 Spyder en efterfølger, mener direktøren.
– Sådan en bil vil altid være en del af Porsches strategi, lyder det.