Elektrificeringen er gledet baggrunden hos Porsche i Zuffenhausen. Ledelsen vil nu satse mere på forbrændingsmotoren.
Porsche øger nu sit fokus på forbrændingsmotoren. Bilproducenten har annonceret en investering på 800 millioner euro i udviklingen af nye benzinmotorer.
Denne beslutning kommer efter en periode med faldende salg af Porsches elbiler, og den indikerer en ændring i virksomhedens tidligere strategi om primært at satse på elektrificering. Porsche har tidligere haft som mål, at 80 procent af deres salg i 2030 skulle udgøres af elbiler.
Porsche Taycan-modellerne har oplevet et fald i salget i 2024, og Porsches samlede salg har været udfordret, især på det vigtige kinesiske marked.
Det er d også det afgørende fald i salget til kineserne, der skal have fået Porsche til at skifte kurs. Som en konsekvens af de seneste udfordringer har Porsche foretaget ændringer i ledelsen, hvor både finansdirektøren og salgsdirektøren fyret.
Bestyrelsen i Porsche har da også allerede godkendt den nye investering, der skal gå til udvikling af forbrændingsmotorer og plug-in hybrider.
Det tyske mærke har desuden planer om at lægge forbrændingsmotorer i visse af deres eksisterende og kommende elbilmodeller.
Det er allerede bekræftet, at Macan-modellen er en af de modeller, der igen får en forbrændingsmotor mellem forhjulene.
Selvom der primært fokuseres på forbrændingsmotorer, vil en del af investeringen også gå til udvikling af batterier til elbiler.
Porsche har dog ikke offentliggjort de præcise beløb for denne del af investeringen. Tyskerne har over for FAZ oplyst, at investeringen er et led i en række foranstaltninger, der skal “styrke virksomhedens rentabilitet på kort og mellemlang sigt”.Me
Men yderligere kommentarer er det ikke blevet til. Det er dog tydeligt, at markedets reaktion på elbilerne fra Zuffenhausen har fået ledelsen til at skifte kurs.
Læs flere artikler efter annoncerne: