Porsche er nu også ramt af krigen i Ukraine. Men samlebåndet i Zuffenhausen forsat kører, er det i Leipzig lukket ned.
Mens Ruslands invasion af Ukraine nu kører på sin den anden uge, kæmper bilfabrikker især i Europa med forsyningsproblemer. Udover mikrochips skriger bilproducenterne nu også på ledningsnet, som ikke er til at få, fordi mange bilproducenter får den afgørende bestanddel fra en fabrik i det vestlige Ukraine, som på grund af krigen er lukket ned.
Nu har Porsche taget det skridt at lukke midlertidigt ned for produktionen. Det kan i sidste ende få betydning for alle mærkets modeller.
I sidste uge kunne vi her på Boosted fortælle om, hvordan krigen i Ukraine sætter en stopper for produktion hos mange bilmærker. Blandt andre BMW og Volkswagen. I Porsches tilfælde har man allerede lukket ned for fabrikken i Leipzig. Men Twitter-brugeren Caleb J Schroëter hævder, at biler – som Porsche producerer i marts måned – bliver ramt af nedlukningen.
Read an article on factory closures due to the continued supply chain pressure in the automotive space. Shortly after, a friend in the loop sent me this… what this could mean for Porsche production… imagine VW Group, BMW, Mercedes’… 😳 used cars about to get even more pricey! pic.twitter.com/O263JS3O7h
— Caleb J Schroëter (@calebjschroeter) March 3, 2022
Ifølge Twitter-opslaget begyndte nedlukningen med Macan og Panamera-samlebåndene 2.marts. Derefter blev der lukket ned for Taycan-produktionen dagen efter. I går – 7.marts – lukkede Porsche så ned for Cayenne-båndet, og om en lille uge vil der ikke længere blive produceret flere 718 Cayman. Desuden stopper produktionen af 911 GT3/Touring 17. marts. Den mere almindelige 911-produktionen vil køre frem til slutningen af måneden.
Hvor længe Porsche har tænkt sig at ‘holde lukket’, er der ikke meldinger om. I en skriftlig kommentar til Motor1 bekræfter en Porsche-talsmand, at produktionen på fabrikken i Leipzig er sat i stå. Mens produktionen på hovedfabrikken i Zuffenhausen fortsætter som normalt. Men Porsche vil ikke udelukke ‘yderligere skridt’, hedder det i kommentaren.