Samlet set løber Porsches investering i det syntetiske benzin – e-fuel – op i mere end 100 millioner kroner.
Planen er, at Porsches brændstoffabrik i Chile skal fremstille 550 millioner liter e-fuel i 2026. Måske mere. I hvert fald åbner tyskerne nu pengepungen og skyder yderligere 75 millioner euro svarende til 557 millioner kroner i fremstillingen af syntetisk benzin.
På den måde når Porsches investering i projektet op på mere end 100 millioner euro. Helt konkret skyder tyskerne penge i det holdingselskab, som har ansvaret for fabrikken i Chile. Det oplyser mærket i en pressemeddelse.
Tyskerne er dog ikke alene om det. Landsmændene fra Siemens Energy og det amerikanske olie- og gasselskab ExxonMobil er blandt nogle af projektets største investorer.
De ekstra penge skal foruden til fabrikken i Chile også gå til produktionsfaciliteter i Australien og USA. Selv forventer Porsche, at fabrikken i Chile kan åbne for hanerne med synetisk benzin allerede i år. Åbningen bliver dog ikke ret stor. Bare 130.000 liter går tyskerne efter. De dyrebare dråber skal i første omgang bruges i Porsches motorsport-program.
Hvornår den syntetiske når helt ude til gadebilerne, og om Porsche vil tillade andre biler at køre på brændstoffet, er uvist.