Elbilerne kommer – men behøver de lyde som noget, de bestemt ikke er? Patenttegninger viser, at Porsche gør forsøget.
Her på Boosted-redaktionen er vi helt med på, at elbilerne kommer. Det kan vi sådan set hverken gøre fra eller til. Men det undrer os nu alligevel lidt, at Porsche vil give nogle kommende elbiler noget helt særligt.
Nemlig lyden af en forbrændingmotor.
Hvad er det, man siger? Så la’ da være! Men ikke desto mindre er falsk motorlyd noget af det, folkene på fabrikken i Stuttgart arbejder på. Det er Carbuzz der har fundet en patentansøgning fra Porsche, som beskriver netop det.
Altså at tyskerne jagter motorlyd i biler, hvis motorer absolut intet siger. Porsche vil tilsyneladende få elbiler til at sige flere lyde og fremfor alt ‘lyde bedre’. Alt sammen ved at simulerer motorlyd for biler med forbrændingsmotor.
Det handler om sikkerhed
Man kan indvende, at det i nogen grad drejer sig om sikkerhed. Og det vil Porsche helt sikkert forsvare sig med. Elbiler kan – fordi de er så lydløse, som de er – udgøre en fare for især fodgængere og bløde trafikanter.
Når det så er sagt burde der være andre måde at gøre det på. Nissan er et andet eksempel på en bilfabrikant, der arbejder på at få elbilerne til at lyde af mere. Her forsøger man dog ikke at få lyden af en forbrændingsmotor frem i elbilen.
Japanerne arbejder i stedet på, at en række højfrekvente lyde generelt skal gøre opmærksom på deres biler.
BMW gør noget af det samme. I Bayern har tyskerne hyret den berømte musiker Hans Zimmer til at finde ud af, hvordan fremtidens M-Bimmer lyder.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk