Annonce:

Porsche vil lægge benzinmotor i en ren elbil

Porsches salg af elbiler halter gevaldigt. Så nu undersøger tyskerne muligheden for at genoplive Macan som benzinbil, siger økonomidirektøren.

Tyske Porsche er nu så klemt på salget af elbiler, at folkene fra Zuffenhausen overvejer at udstyre den nye, elektriske Macan med en forbrændingsmotor.

Det skridt er kommet tættere på efter et betydeligt fald i salget af Porsches elbiler, herunder en halvering i salget af Taycan-modellen i løbet af 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Faldet i elbilsalget har fået Porsche til at revurdere mærkets strategi, om at 80 procent af virksomhedens globale salg skal bestå af elbiler i 2030. Det bekræfter økonomidirektør, Lutz Meschke, over for Autocar.

– Vi undersøger muligheden for i fremtiden at udstyre nogle af de oprindeligt planlagte elektriske modeller med hybriddrev eller forbrændingsmotorer.

En anonym kilde fra Porsche bekræfter, at Macan er en af de modeller, der potentielt kan få en forbrændingsmotor.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Modtagelsen af ​​den nye elektriske Macan har været positiv, men vi har endnu ikke set dens langsigtede værdi, givet de usikre markedsforhold.

Kilden fortsætter:

– Faldet i Taycan-salget fremhæver nye markedsdynamikker. Vi kan ikke udelukkende stole på traditionelle antagelser om forbrugernes adfærd.

Macan, der blev introduceret i 2013, har længe været Porsches bestseller. Den seneste version af Macan fås – i hvert fald i Europa – udelukkende som elbil.

Artiklen fortsætter efter videoannoncen:

Porsche siger, at det officielt skyldes nogle nye cybersikkerhedslove. Love som udgaven med forbrændingsmotor ikke kan leve op til. I andre lande sælges bilen dog fortsat med benzinmotor.

LÆS OGSÅ: Sur bilist sendte bøder for 500.000 kroner til sin nabo

– Der tages konceptuelle beslutninger, men det, der er klart, er, at vi er forpligtet til forbrændingsmotorer i meget længere tid, siger Lutz Meschke.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

At genintroducere Macan med en forbrændingsmotor vil, hvis tyskerne gør alvor af idéen, ikke være noget nybrud i industrien. Fiat, der også er presset, når det kommer til salget af elbiler, gør det allerede med den lille 500.

Elbilen 500e får i løbet af 2025 selskab i modelprogrammet af en benzinhybrid. Lige nu ligger produktionen af elbilen dog stille, fordi salget går så dårligt.

Faktisk går det så dårligt og så langsomt med at få tømt lagerne, at den nordamerikanske importør sidste år tilbød sine kunder ‘gratis’ leasingaftaler. Der skulle kun betales et meget indregisteringsgebyr til staten.

Besøg vores annoncører:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Læs også

Populære

Annonce:

Har du læst?

Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også

Annonce: