Porsche Design Tower, der ligger i Miami, er 195 meter højt. Men det er allerede sunket 8 centimeter, viser nye undersøgelser.
Porsche Design Tower, et prestigefyldt byggeri i Miami, er begyndt at synke. Den 60 etager høje bygning, hvor blandt andre fodboldspilleren Lionel Messi ejer en lejlighed, synker med en hastighed, der overgår eksperternes forventninger.
Undersøgelser fra University of Miami viser, at Porsche-bygningen, der er med sine 195 meter i højden er en betydelig del af byens skyline, allerede er sunket 8 centimeter, siden færdiggørelsen i 2014.
Årsagen til det markant fald menes at være det stigende havniveau, der skyller et underliggende lag af klaksten væk.
Opdagelsen vækker bekymring især i lyset af et tragiske bygningskollaps i 2021, hvor en tolv-etagers bygning styrtede sammen og kostede 98 mennesker livet. Siden da har geologer intensiveret overvågningen af bygninger i området.
Selvom der ikke er nogen umiddelbar fare forbundet med Porsches synkende tårn, advarer forskerne alligevel om en betydelig risiko. Især på længere sigt. Problemet er dog ikke noget nyt. Næsten alle kystnære bygninger synker med tiden.
En undersøgelse af 35 bygninger, herunder Ritz Carlton Residences, The Surf Club Four Seasons og Trump Tower III, har bekræftet det ved brug af satellitbilleder. Billederne viser, at alle bygningerne synker.
Et er, at Porsches kæmpe varetegn synker stille og roligt. Noget helt andet og akut mere faretruende er, at hele parkeringshuse kollapser.
Boosted har bl.a. fortalt om et parkeringshus, der ikke kunne holde til vægten af elbiler og derfor forvandlede sig selv til en bunke murbrokker. Katastrofen, som det endte med, var de ansvarlige faktisk blevet advaret mod forinden. Læs mere om det her.