Når AMG ikke er nok, trækker Posaidon 880 hestekræfter ud af den firedørs Mercedes
Navnet er så langt, at du kan knække tungen på det. Og faktisk er Mercedes-AMG GT 4 Door Coupé en femdørs bil.
Når det så er sagt, er den i Posiadon-trim noget af et bæst. Normal yder den fire-liters twinturbo V8 i modellen GT63 S 630 hestekræfter. Hvilket skyder den fra 0 til 100 km/t på 3,2 sekunder.
Men når den hedder Posaidon RS 830 er ydelsen oppe på svimlende 880 hestekræfter, og 0-100 km/t-tiden er helt nede på 2,9 sekunder.
Det i en bil, der vejer to ton. Hastighedsbegrænseren er også flyttet, så den store Mercer nu ikke taber pusten, før den rammer 350 kilometer i timen.
Newtonmeter er der 1.200 af i M177-V8eren. Og det koster. Alene de modifikationer, der er nødvendige for, at gearkassen kan klare mosten, løber op i en pris på 24.000 euro.
Og så skal du selvfølgelig selv komme med bilen først. Men led er den, Posaidon-merceren.