Skal du være rapper. Eller måske føle dig som en, så er en Bugatti Chiron et godt – men også ret vildt – skridt på vejen.
En Bugatti Chiron, der tidligere var ejet af den amerikanske rapper Post Malone, leder efter en ny ejer. Om bilen skriver sælger, at den er en ‘ekstremt sjælden’ kombination. Både ind- og udvendig. Angiveligt har bilens første ejer betalt 150.000 dollars – omkring 1 million kr. – alene bare for at få bilen til at se sådan ud.
Meget tyder dog på, at den vilde franskmand ikke lige har været noget for Post Malone. For bilen har bare 950 kilometer på tælleren. Selvom den faktisk er tre år gammel. Meget apropos udstyr så koste det 38.200 dollars at få kølergitteret farvet sølv. Noget der er standard på snart sagt alle andre biler. Men altså ikke på en Chiron.
Bilen er i øvrigt lakeret i farven Glacier White, ligesom den også er fyldt med hvidt læder inden i. Hjulene? Ja, det er ekstra udstyr til 64.000 dollars. Godt 430.000 kr. Det samme er de såkaldte ‘komfortsæder’. De løber op i 32.000 dollars svarende til 215.000 kr. Og aluminiumsdetaljerne koster 10.900 dollars. Men det er vel nok bare et greb i lommen, når du er amerikansk rapper med tudser i hovedet.
Motormæssigt er der ikke ændret noget. Der er også svært at gøre den store 8-liters W16-motor et hak bedre. Her er foruden 1.500 hestekræfter også 1.600 Nm under højre foden. Bilen går desuden fra 0 til 100 km/t på 2,4 sekunder.
Prisen? Ja, den skal du ringe og forhøre dig om. Men Motor1 mener at vide, at bilen selv som brugt løber op i 3 millioner dollars. 20 millioner kr.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billeder af bilen.