EU-politikerne i Bruxelles vil meget gerne forbyde nye benzin- og dieselbiler i 2035. Amerikanerne lægger op til det samme. Det er bare ikke alle bilister som er klart til det.
Herhjemme svarede 49 procent af de adspurgte i en undersøgelse fra 2021, at de ‘højst sandsynlig’ ville vælge en elbil næste gang.
Det forholder sig lige stik modsat i Nordamerika. I USA siger et flertal af bilister nej tak til elbilen.
Og det – viser undersøgelsen – er faktisk ligegyldigt med prisen. Selv hvis elbilen måtte koste det samme som en tilsvarende benzin- eller diesel, svarer 53 procent af de adspurgte, at de ville vælge en fossilbil næste gang.
Det viste en undersøgelse foretaget af australske Compare the Market sidste år.
LÆS OGSÅ: Nyt kina-mærke kommer Danmark – lover at være bedre end Toyota
34 procent svarede, at de ville vælge en elbil næste gang. Imens var de resterende 13 i tvivl. I en tilsvarende spørgerunde blandt australiere svarede 50,8 procent, at de ville køre elbil næste gang.
De fleste af de amerikanere, som ikke vil vælge en elbil næste gang, angav som årsag, at de er bekymret for rækkevidden i elbilen. Ligesom prisen, når det kommer til, hvad et erstatningsbatteri koster, vækker bekymring.