E90-seriens M3 kom som sedan, coupé og cabriolet, men aldrig som stationcar. Så var det godt, Manhart byggede den
Har man en gang hørt BMWs triumferende lydspor op gennem nullerne, glemmer hjernen – og for den sags skyld ørene – det aldrig igen.
Både den fireliters V8 og den femliters formula 1-inspirerede V10 lød som lyn og torden, når de kom bragende forbi i henholdvis E90 M3 og E60 M5. Førstnævnte har bare aldrig fået officelt liv i en stationcar-udgave.
Og det er en skam. Men så er det jo godt, tunere som Manhart nåede at bygge det, BMW åbenbart ikke mente, der er et marked for, inden E90-serien gik på pension. V8’eren er dog blevet til V10’eren i Manharts ultimative E90-serie.
TEKNIKKEN FRA M5 E61 BARE BUFFET OP
I S85’eren (V10’erens motorkode, red.) er tilmed fundet ekstra 50 heste. Naturligvis stadig uden brug af nogen form for turbofodring. Rå sugemuskler her! Den syv-trins SMG-gearkasse og LSD-bagtøjet fra M5’eren fandt Manhart også plads til, da de præsenterede vilddyret i 2009.
0-100 km/t skal der bruges 4,3 sekunder på, og tophastigheden skal findes et sted efter de 330 kilometer i timen.
Den slags præstationer er selvfølgelig ikke gratis, og i 2009 tog Manhart sig da også betalt med 120.000 Euro for hele herligheden. Det inkluderede så naturligvis også Bilstein gevindundervogn, RAD Monza smedet letvægsfælge, alcantara og læder over alt i kabinen, bremsekalibre der er seks-stemplede foran, fire stemplede bagtil og titaniums-udstødning.
Ikke billigt, men til gengæld kun 0,1 sekund langsommere end den noget nyere Mercedes E63 S AMG, der klarer sprinten fra 0-100 km/t på 4,2 sekund. Og det i en BMW, som er hele otte år gammel.
SE OG HØR BILEN I GALLERIET HERUNDER
