Lewis Hamilton har allerede fået en bøde på 372.000 kroner for at bryde Formel 1’s reglement – nu bliver den måske endnu større.
Lewis Hamilton kom ikke særligt langt under Qatars Formel 1-grand prix tidligere på måneden.
Den syvdobbelte verdensmester ramlede på første omgang sammen med holdkammeraten George Russell. Noget Hamilton efter løbet påtog sig skylden for.
Hamilton fik efter løbet 50.000 euro svarende til 372.000 kr. i bøde for at krydse banen i Qatar, mens der stadig var biler på banen. Men nu skal den hurtige brite måske betale endnu mere.
Fra flere sider internt i Formel 1 har man nemlig brokket sig over den måde den internationale motorsports-organisation FIA lod Hamilton slippe på.
LÆS OGSÅ: Regeringen slår fast: “Danskere skal betale meget mere for diesel i 2025”
– FIA noterer sig, at Lewis var undskyldende ved den efterfølgende høring og erkendte, at det var et meget alvorligt sikkerhedsbrud.
– Men hvis man tager hans status som forbillede i betragtning, er FIA bekymret for det indtryk, hans handlinger måske har givet yngre kørere, skriver FIA ifølge Reuters i en pressemeddelelse.
FIA siger dog ikke yderligere om bøden størrelse. Det er dog yderligere 25.000 euro i bødestraf, som Hamilton i første omgang slap uden om, fordi FIA gjorde den del af straffen betinget.