Annonce:

Regeringen: Der skal IKKE 1 million elbiler på vejene

Regeringen og Dansk Folkeparti vil ikke gå med til at sende en million grønne biler på vejene i 2030, som flere andre partier ellers kræver.

Annonce:

Socialdemokratiet afviser at gå med til en aftale, der vil sende en million grønne biler på vejene i 2030. Det selvom Venstre, Konservative og De Radikale ellers kræver det.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, forud for at regeringen indkalder folketingets partier til fælles forhandlinger på klimaområdet torsdag aften.

Finansordføreren henviser til, at elbiler i milliontal vil gå udover velfærden.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Vi er klar til at forhandle med de andre partier om flere grønne biler, men vi er ikke klar til at lave en aftale, hvor vi tømmer statskassen, som dermed er direkte årsag til, at man skal ud i voldsomme besparelser på vores velfærd, siger han.

Det er for dyrt
Modsat regeringen vil De Radikale, Konservative og Venstre nemlig finde finanseringen til “1 million grønne biler” ved at bruge af det økonomiske råderum, mener finansordføren.

– Det betyder jo reelt, at man finansierer et meget, meget dyrt og ikke særligt effektivt forslag ved at lave besparelser på vores velfærd, vores ældre og skoler, siger Christian Rabjerg Madsen.


En beregning fra Skatteministeriet, som dog er behæftet med usikkerhed, viser da også, at de mange biler vil koste 9,2 milliarder danske kroner.

Og det er for dyrt. Også for Dansk Folkeparti.

– Der er ingen tvivl om, at transportsektoren skal levere i forhold til den grønne omstilling. Men vi politikere har en forpligtigelse til at være økonomiske ansvarlige, siger næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt om sagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I første omgang lagde regeringen op til, at der i 2030 skal være 500.000 grønne biler, dvs. både rene elbiler og hybridbiler, på vejene.

Ifølge Ritzau er det tal nu opjusteret til 600.000 biler.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også