Dommeren har erklæret sig inhabil i en sag, hvor to mænd med relation til bandemiljøet står tiltalt for svindel med leasingbiler i millionklassen.
En dommer ved byretten i Odense har erklæret sig inhabil i en sag, hvor to mænd med relation til bandemiljøet står tiltalt for svindel med leasingbiler i millionklassen.
Dommeren, Henning Fuglsang Sørensen, har tidligere afgjort et civilt søgsmål, som de nu tiltalte parter var involveret i.
Den sag, som dommeren henviser til drejer sig om en sag mod en leasingkunde, som selskabet fra København selv anlagde.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
LÆS OGSÅ: Psykopater foretrækker elbiler, viser ny undersøgelse
På grund af dommerens erklæring skal den nye sag nu gå om igen. Konkret drejer den sig om svindel med leasingbiler for godt 2,7 millioner kroner.
Men på grund af inhabiliteten kan sagen nu først begynde til april. Det er dog ikke, fordi det tidligere ledende bandemedlem, der står tiltalt i sagen, er ukendt i et retslokale – og da slet ikke når det kommer til leasingsvindel.
Sidste år blev han dømt i en lignende sag med ni leasingbiler, hvor staten blev forsøgt snydt for et millionbeløb i registreringsafgift. Det kostede ham otte måneders betinget fængsel og en bøde på mere end én million kroner.
Læs mere om færdselspolitiets arbejde på de danske veje lige her!