Annonce:

Rivian siger nej til Apple CarPlay – “aldrig nogensinde”

Endnu et bilmærke siger nu nej tak til Apple CarPlay. Det kommer aldrig nogensinde i mine biler, siger Rivians administrerende direktør.

Annonce:

Nogle bilmærker hopper med. Lader Google og Apple levere både det ene og det andet styresystem. Andre siger klart nej tak. Senest Rivian.

Dermed tilslutter bilmærket, der taber næsten en kvart million på hver eneste bil, sig den mening, General Motors-koncernen allerede har.

Android Auto fra Google og det tilsvarende CarPlay fra Apple finder aldrig vej ind i biler fra mærker som Cadillac og Chevrolet, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Og nu siger Rivian altså det samme. Ifølge mærkets direktør og grundlægger RJ Scaringe handler det om, at Apple CarPlay og Android Auto udelukker Rivians eget ‘øko-system’.

LÆS OGSÅ: Magnussen-kollegas nye chef er lige blevet fyret

Det skriver mediet Verge på baggrund af et interview med RJ Scaringe.


Med andre ord mener Rivian, at Apple CarPlay blokerer for nogle af de mest basale funktioner i bilerne. Altså fordi funktionerne skal betjenes fra den skærm, som også skal lægges plads til Apple-programmet.

Rivian har for nylig rullet en opdatering af deres eget styresystem ud. Og det fungerer ifølge flere af ejerne og journalister, der har prøvet det, glimrende og gnidningsfrit.

Måske får vi også snart Rivian at se i Danmark. I hvert fald har mærket nu offentligt meldt ud, at man vil sælge sine biler i Europa. Danmark er dog ikke på listen over de lande, som i første omgang er blevet nævnt. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også