Annonce:

Rockstjerne lapper vej – “Her kan min Ferrari jo ikke køre”

Hvad gør du, hvis kommunen ikke vil reparere din lokale vej, og den ender med at være i så dårlig forfatning, at du ikke kan komme ud med din Ferrari?

Annonce:

Du griber selv til handling og lapper hullerne i vejen.

Det var hvad rockstjernen Rod Stewart gjorde. En af “vennerne” filmede det, og rocklegenden lagde det på sin Instagram-profil, hvor det er gået viralt. Alene på hans egen profil har opslaget fået mere end 90.000 likes. Det skriver Bil Magasinet.

Sir Rod Stewart, der er 77 år, bor i Harlow, Essex, som ligger nord for London. Ifølge ham er vejen ned til hans lokale områder over mange år blevet værre og værre, og kommunen har ikke gjort noget for at reparere den.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Nu var det blevet så slemt, at Rod Stewart ikke tør køre sin Ferrari ud længere. Så samme med “vennerne” greb han til aktion og udbedrede hullerne.

Den aktion har dog delt vandene. De lokale borgere er begejstrede for Rod’ens arbejde, som det fremgår af videoen herunder, mens de lokale myndigheder advarer mod den slags selvtægt.

– Vejreparationer skal laves professionelt, ellers kan de, der foretager dem, blive gjort ansvarlige for de problemer, reparationerne medfører. Man kan ikke bare tage sagen i egen hånd, udtaler Lee Scott til The National. Han er ansvarlig for vej-vedligehold i kommunen.

Efterfølgende har kommunen dog meddelt, at vejen ikke lever op til kommunens standarder, og at den vil blive renoveret i juli.

Læs mere efter videoen:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X