I 2022 genoplivede Rusland Moskvich-mærket. Nu er endnu et Sovjet-mærke på vej op af graven. Denne gang drejer det sig om Volga.
Det var noget skrammel, da mærket blev samlet i sin tid. Men nu genopstår det russiske Sovjet-mærke Volga alligevel.
Mærket, der gik i graven i 2010, genoplives efter 14 år på grund af sanktioner. Sanktioner fra Vesten og dets allierede, som har fået diverse bilmærker til at flygte ud af Rusland.
I dag står russerne i en situation, hvor ni ud af ti biler i landet enten er bygget i Kina eller lavet på licens med kinesisk teknik. Hvis da ikke Putin-styret har beslaglagt hele fabrikker, som det eksempelvis er sket for Citroën. Læs mere om det her.
Men tilbage til Volga. Mærket blev lukket af svenskeren Bo Andersson, som dengang i 2014 var direktør for GAZ-koncernen. På det tidspunkt byggede Volga Chrysler Sebring på licens.
LÆS OGSÅ: Jan vil have 500.000 kr. i fartbøde – “Jeg er ligeglad”
Men nu er det altså tid til at genoplive mærket. Det sker igen på licens. Denne gang fra – rigtigt gættet – Kina. Denne gang fra Changan-koncernen. Til gengæld forventes Volgas modelprogram at bestå af bare lidt mere end én model.
En sedan og to SUV’er er allerede planlagt. Alle biler vil dog benytte sig af den samme 1,5-liters benzinmotor med fire cylindre og 188 hestekræfter. I Kina kører bilerne, de nye Volga skal baseres på, med 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse. Det er uvist, om russerne får den samme luksus.
Russiske medier beretter, at de nye Volga-modeller skal bygges på licens i Rusland med en vis antal komponenter fremstillet netop i Rusland.
Ifølge det russiske nyhedsbureau TASS skal russerne angiveligt være klar til at smide hvad der svarer til 4,5 milliarder kroner i relanceringen af Volga.
Om befolkningen så bryder sig om det, er straks en anden sag. Men noget tyder på, at det langt fra er tilfældet. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!