Der har ikke været produceret en Moskvich i 20 år, men nu vil russerne genoplive det gamle Sovjet-mærke.
– Det var kort sagt lort fra start til slut.
Over for DR var motorredaktør på Euroman, Christian Grau, var ikke i tvivl, da russerne første gang tilbage i maj luftede tanken om at genstarte Moskvich-produktionen.
LÆS OGSÅ: Elev anholdt før køreprøve – “det er ikke første gang”
Men russerne har faktisk tænkt sig at gøre alvor af det. Til december vil der igen stå Moskvich på en ny bil. 600 af dem skal der bygges inden årets udgang for at være helt præcis. 200 af dem skal være rene elbiler. Det er i hvert fald, hvad russerne siger.
I løbet af næste år vil det genoplivede mærke så producere 50.000 biler, når de har brugt 58 millioner dollars på puste liv i sig selv. Et beløb man selv sagt ikke får meget udvikling for i bilernes verden.
Pengene skal da også ses som en form for startkapital, der kan sparke gang i en licensproduktion hos et andet mærke. Det bliver dog ikke på europæisk teknik, efter som de fleste europæiske mærker allerede er eller er i gang med at forlade Rusland.
I stedet forlyder det, at kinesiske JAC Motors skulle være parat til at sætte Moskvich-emblemer på nogle af deres biler. Det skriver Automotive News Europe.