Annonce:

Så dyrt er et service til Mercedes-AMG One

Formel 1-bilen med nummerplader er ingen billig fornøjelse. Alene et service af Mercedes-AMG One vil ruinere de fleste dødelige bilister.

En ejer af en Mercedes-AMG One har for nylig afsløret omkostningerne, der er forbundet med bilen.

En bil, der ikke uden grund kaldes Formel 1’eren med nummerplader på.

At servicere biler generelt er blevet en mere omkostningstung affære. Men et AMG-One-service springer de flestes økonomi i både stumper og stykker.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den tyske YouTuber kendt som „Gercollector‟, som holder sin identitet hemmelig, anskaffede sig en ny Mercedes-AMG One i 2024.

Han har delt oplysninger om bilens første årlige serviceeftersyn. Det omfattede udskiftning af diverse væsker samt en generel inspektion af køretøjet.

Et „lille‟ service løber op i 80 arbejdstimer

Ifølge de oplysninger, den tyske samler lægger frem, har det kostet 80 timer bare i arbejdsløn, og den samlede pris for det service beløb sig til 39.000 euro, hvilket svarer til omkring 300.000 danske kroner.

Bilen vejledende pris uden afgifter i Danmark ligger omkring 20 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ud over den årlige service er der en anden betydelig udgift forbundet med ejerskabet af en Mercedes-AMG One.

Efter 50.000 kilometers kørsel skal hele motoren nemlig skiftes ud med en fabriksny. Det koster vanvittige 800.000 euro svarende til cirka 8,6 millioner danske kroner.

Om nogen privatejede AMG-One nogensinde når at køre så langt, er dog en helt anden sag. Og skal vi være helt ærlige, tror vi næppe, det sker.


„Gercollector‟ har også oplyst priser på enkelte reservedele til bilen. Et enkelt fælg koster omkring 160.000 kroner.

En specifik kulfiberkomponent på bilens frontpanel løber op i cirka 360.000 kroner. Og skulle kølerhjelmen få en skade, løber reparationen op i 280.000 kroner.

Mercedes har planer om at producere i alt 275 eksemplarer af AMG One. Bilen er designet med to sæder og konstrueret med et karosseri og monocoque i kulfiber.

Drivlinjen består af en centralt placeret Formel 1-motor (en 1,6-liters V6’er, red.) med hybridteknologi samt separate elmotorer ved hvert forhjul. Den samlede ydelse i Mercedes-AMG One er opgivet til 1.063 hestekræfter.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også