Annonce:

Så mange penge skovler fotovognene ind i statskassen

Der skal rigtig mange nuller på, når politiet opgør, hvor mange penge fotovognene tjener ind til statskassen. 

Annonce:

Flere billeder: presse-fotos.dk

En ATK-vogn. Det lyder uskyldigt, ikke? Vel gør det ej. Navnet dækker nemlig over begrebet Automatisk Trafik Kontrol. Eller hvad politiet har valgt at kalde deres måde at kradse fartbøder ind på.

I daglig tale fotovogne. Og det er en fremragende forretning for staten, viser en opgørelse fra Rigspolitiet. Særligt fordi der findes flere typer af Automatisk Trafik Kontrol. De ubemandede stærekasser og så de mere mobile ‘fotovogne’, som kræver en operatør for at komme rundt i landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det de biler – Volkswagen Transportere – som ofte er gemt godt væk på en lille sidevej. Selve fotofælden er en lille, ofte mørkegrøn kasse, som bilisterne først bemærker, når det er for sent.

Der skovles penge ind
Uanset hvordan politiet blitzer i trafikken, skovler det hver dag enorme summer ind til staten. Det viser en aktindsigt i politiets opgørelser over bødeprovenuet i 2020, som Bilbasen har fået.

Det skal dog bemærkes, at der er tale om et potentielt maksimum. Det vil sige, at tallet også dækker bøder, som politiet af den ene eller anden årsag ikke har kunnet inddrive. Desuden kan sager være henlagt eller forældet. Ligesom færdselsloven i visse tilfælde også giver mulighed for, at bøder kan nedsættes.

Her er beløbet
Men selv med det in mente vælter millionerne ind. Er du klar til tallet? Godt så!

I 2020 rullede ATK-indsatsen 671.663.000 kr. på baggrund af 447.806 hastighedssager ind i statskassen. Et enormt beløb som faktisk ville kunne dække alle udgifter til den meget omtalte omtalte aflivning af minkindustrien herhjemme. Og der vil endda være noget til overs.

Læs mere efter videoen:

I alt kørte fotovognene rundt i 72.472 timer sidste år. Stærekasserne var ‘vågne’ i mere end 123.000 timer. I alt er det foruden bøder blevet til 40.362 klip i kørekortene i 2020.

Danmarks travleste stærekasser

Stander Bødesager Bødeprovenu (DKK) Antal klip
Slagelse Landevej (Slagelse) 5.755 8.871.500 440
Aalborgvej (Jammerbugt) 5.667 8.244.000 393
Bogensevej (Odense) 5.145  7.409.500 380
Måløv Byvej (Ballerup) 3.944 6.279.500 365
Herningvej (Ringkøbing-Skjern) 3.486 5.508.000 342
Roskildevej (Albertslund) 2.592 4.915.000 295
Tjæreborgvej (Esbjerg) 2.199 3.341.500 166
Sæbyvej (Hjørring) 1.792 2.921.500 125
Vilsundvej (Morsø) 1.855 2.841.500 195
Grenåvej (Århus) 1.150 2.146.000 158
Gaabensvej (Guldborgsund) 543 944.500 65
Hovedtotal 34.128 53.422.500 2.924

Kilde: Rigspolitiet


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X