Annonce:

Så meget strøm spilder elbiler på at lade op

En betydelig del af strømmen i ladestanderne rundt omkring går til spilde, når en elbil kobles til for at lade op. Volvos elbiler er blandt de værste, viser undersøgelse.

Annonce:

Der er spild og energitab i det meste. Nu viser en ny undersøgelse fra tyske ADAC, at det også gælder elbilers opladning.

Organisationens kortlægning af strømspildet er baseret på godt 90 elbiler, som på nuværende tidspunkt er på markedet.

Og selvom bilernes gennemsnitlige rækkevidde er steget fra 123 kilometer i 2010 til 393 kilometer i år, er der stadig et energitab fra selve ladestanderen.

I ADAC’s måling blev der i gennemsnit brugt 14,5 procent mere strøm i ladestanderen, end der egentlig endte i bilernes batterier. Fælles for alle bilerne i testen var, at de blev ladet op med en 22 kW-lader ved 23 plusgrader.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Jeremy Clarkson afviser tidligere Top Gear-værts løgn

Men nogle elbiler ligger langt over gennemsnittet, når det kommer til energitab direkte fra ladestanderen. Da ADAC koblede en Mini Cooper SE til ladeboksen, forsvandt en tredjedel (30,1 procent, red.) af energien uden overhovedet at lade bilen op.

Volvo XC40 har et ladetab på omkring 20 procent. Men det står værre til for biler som Dacia Spring, Mustang Mach-E, Nissan Leaf, MG 4 og Xpeng G9.

Mens de bedste biler – herunder de forskellige Volkswagen ID.-modeller – klarede sig igennem testen med et tab omkring de 8 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Ifølge ADAC skal hovedårsagen til energitabet findes i det faktum, at det er nødvendigt at omdanne strømmen fra vekselstrøm (AC, red.) til jævnstrøm (DC, red.) for at blive lagret i elbilernes batterier.

Tyskerne mener derfor, at elbil-ejerne bør indregne selve ladetabet i deres bils forbrug, når de ser på, hvor langt de egentlig kan komme på den samme opladning.

Den elbil, der klarede sig bedst, var Aiways U6 Prime. Men det er der ikke ret mange andre end de nuværende ejere, som kan bruge til noget. Aiways produktion ligger nemlig stille, mens mærket forsøger at redde sig selv. Bl.a. ved at flygte ud af Kina.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Annonce:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også

Altid gratis artikler