Annonce:

Sådan laver du selv et lille service – olieskift

Jævnlige olieskift er nøglen til en sund og holdbar motor – vi viser dig her, hvordan du gør

Annonce:

Er du gør-det-selv-typen, så kan du sagtens lave et lille service på din bil med olieskift og skift af oliefilter selv og spare en ret stor sum penge i forhold til en tur på værksted, for at få samme arbejde gjort.

Motorolie er en ting, som rigtig mange bilejere ikke regner for det store, og ofte bliver intervallerne for olieskift ikke overholdt – men det er en kæmpe fejl.

Når bilfabrikanten foreskriver en bestemt type motorolie og et interval på for eksempel 30.000 km mellem hvert olieskift, så er det altså fordi, at motorolien ikke længere smører korrekt efter det antal kilometer.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Vælger du alligevel at ignorere det, så skal du bare vide, at din motor vil blive slidt unødigt hurtigt. Det kan koste dig dyrt i sidste ende. Med vores guide er du klar til at gå direkte ud og lave et lille service på din bil.

Hvorfor skal du skifte olie på din bil?
Motorolien spiller en enormt vigtig rolle for din motors levetid, da den sørger for at smørre alle roterende komponenter. Med tiden slides olien og har derfor en forringet smøreevne. Derfor skal du udskifte olie og oliefilter i de intervaller, som fabrikanten af din bil foreskriver. Undlader du at følge de intervaller, vil din motor have unødigt sort slid og begrænset levetid.

Tidsforbrug:
Alt afhængig af bilmodel tager det fra 10 til 40 minutter at lave et olieskift med oliefilter.

Sværhedsgrad:
Det kræver ingen mekaniske færdigheder at lave et lille service på din bil. Hvis du følger punkterne i vores guide, er det let gjort.

Værktøj og dele:
Til skift af olie og filter krævede det almindeligt håndværktøj, en oliebakke til opsamling og i visse tilfælde en oliefiltertang. Fire liter 5W40 motorolie koster 219 kr. hos biltema.dk. Oliefilter og bundprop koster 169 kr. og 39,95 kr. Begge hos Biltema.dk

Læs mere efter videoen:

Det er til at overskue, hvad der skal sidder hvor

Olieskiftet trin for trin

1) Start motoren så motoren bliver driftsvarm. Det gør olien mere letløbende og sikrer, at mest muligt olie kan tappes af. Hvis olien er kold, er den svær at tappe af.
2) Når motoren er slukket, starter du med at åbne oliepåfyldningen, som i de fleste tilfølde sidder på motorens ventildæksel. Derved sikrer du, at motoren kan trække luft under aftapning.
3) Lokaliser motorens bundprop. Den sidder ofte på motorens bundkar, som er det aller laveste punkt. Vores bil har ingen bundplade, men på mange biler skal bundpladen afmonteres.

4) Hold et oliekar klar til opsamling af den beskidte gamle motorolie, og løsn så bundproppen ved at dreje den mod uret. Sørg for, at værktøjet passer ordentligt i bundproppen.
5) På mange biler udskifter du bundpropspakningen, men på vores er det hele bundproppen, som fabrikanten foreskriver til udskiftning ved olieskift. Så her har vi en ny med pakning på.

6) Når olien er løbet helt af motoren, tørrer du olierester af rundt om hullet og skruer den nye bundprop i. Spænd den nu for guds skyld ikke for hårdt, for så kan du ødelægge bundkarret.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

7) Nu skal oliefilteret lokaliseres og skrues af. Vores er et indsatsfilter, som gemmer sig bag dette plastiklåg. Her løsner vi det mod urets retning og tager det helt ud.

8) Filterindsatsen er klikket i låget og skal bare flåes ud. Det samme skal gummi o-ringen, som tætner låget. Der medfølger nemlig altid et nyt sæt o-ringe med filterindsatsen.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe
9) Tryk det nye filter i og vær opmærksom på, at der kan være en pil, som indikerer op og ned. Montér også den nye o-ring, så du er sikker på, at du ikke får noget oliespild fra motoren.

10) Nu skal filteret skrues tilbage på plads. Sørg for, at du rammer gevindet helt lige, ellers kan du let smadre det skrøbelige plastik-gevind. Spænd kun meget lidt til.
11) I bilens instruktionsbog finder du information om mængde og olietype. Vores bil skal have 5W40 olie og tager cirka 3,75 liter ved olieskift. Vi starter med 3,5 liter, så vi ikke får overfyldt.

12) Træk nu motorens oliepind, som fortæller dig, om oliestanden er, som den skal være. Her ser du, at olien kun er halvt oppe i feltet. Så vi hælder en kvart liter mere på og tjekker igen.

Læs mere efter annoncen:

13) Skru nu oliedækslet på og start bilen op. Lad den køre et par minutter og sluk så igen. Derved sikrer du, at olien er kommet rundt alle steder i motoren, og at det nye filter er fyldt helt op.

14) Når bilen har stået et minuts tid, skal du igen tjekke oliestanden. Ofte tager et nyt oliefilter op til en halv liter, og derfor skal der efterfyldes med olie efter første opstart.
FÆRDIG! Er bilen så ny, at den kører med elektronisk serviceinterval, kan du på Google finde en guide til nulstilling af de fleste biler. Har den ikke det, så lav en smørreseddel eller note i servicebogen.

 

 

 


Besøg vores annoncør:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X