Annonce:

Sådan ser den helt nye Astra ud – får op til 225 hk

Opel har fremvist en splinterny Astra, der med hybridteknik og opdateret design hiver bilen ind i nutiden.

Annonce:

Det var ikke mange måneder siden, Peugeot fremviste deres helt nye 308 – den med mærkets nye løve. Kort tid efter udkom stationcar-udgaven, og nu kommer Opels spin på samme bil: Opel Astra.

Begge biler er konstrueret på den EMP2-platform, der blev fremvist i 2013, og som siden har ageret udgangspunkt for alt fra DS9 til Toyota ProAce, skriver Bil Magasinet.

Hvad det helt konkret betyder, er, at Opel nu har mulighed for at udstyre Astra med større batterier. Det åbner muligheden for opladningshybrider eller endda ren eldrift – som i eksempelvis Citroën ë-Jumpy.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hybriddrift og nye motorer i Opel Astra
Der er imidlertid ingen el-variant i sigte, fordi Opel Astra deler drivliner med Peugeot 308. Det betyder, at vi udover 110 hk og 131 hk fra både diesel- og benzinmotorer også kan forvente to forskellige hybriddrivliner. Begge er opladelige og største forskel udgøres i hestekræfter: Den ene har 180 hk, og den anden har 225 hk.

Hvad angår gearkasser,  gør Opel kål på den manuelle gearkasse til fordel for to forskellige automatgearkasser. Standard er en 6-trins automatgearkasse, men til de mere kraftfulde motorer er valget faldet på en 8-trins automatgearkasse.

Opel Astra bliver større
Okay, marginalt større. Bilen er tiltaget omkring 4 mm i længden, men akselafstanden er steget med 13 mm. Det gavner i interiøret, der ifølge Opel er blevet mere rummeligt. Det er da også til at se, for Astra har forstørret sit bagagerum med 52 liter, så det nu sluger 422 liter.

Læs mere efter videoen:

Endnu under udvikling er formentlig også en stationcar-udgave, der fortsætter traditionen fra både forrige generation af Astra og den nyeste generation af 308.

Massagestole og nyt display i Astra
En anden effekt af platformskiftet kan aflæses på ekstraudstyrslisten. Ting som Opel’s Pure Panel-display og en ny, mere avanceret kombination af linjevogter og fartpilot, der nu automatisk kan skifte vognbaner, er blandt det nye udstyr i Astra. Et nyt såkaldt ‘AGR-godkendt’ sæde med både ventilation og massage er også en mulighed på den nye Astra.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Bestilling og pris
Præcis hvor meget den nye Opel Astra kommer til at koste, og hvornår den kan bestilles, er ikke udmeldt endnu.


Besøg vores annoncør:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X