Bilisterne vender elbilerne ryggen, i hvert fald dem, der kommer fra Volkswagen-gruppen, skriver medie.
Volkswagens kvartalsregnskab er ikke opmuntrende læsning.
I hvert fald ikke på direktionsgangene i Wolfsburg, hvor man gerne ser, at mærket udelukkende bygger elbiler allerede i 2033. Faktisk har cheferne det som mål at slippe helt af med forbrændingsmotoren.
Der er bare ikke rigtig nogen, der bider på Volkswagens elbilprogram. I hvert fald ikke nok. Faktisk faldt antallet af leverede elbiler i løbet af årets første tre måneder.
Det skriver Automobilwoche.
LÆS OGSÅ: Helt ny BMW er ulovlig på alle veje i Danmark
Og det var særligt slemt i Europa. Hvis man sammenlægger hele Volkswagen-koncernen, rullede kun lidt mere end 74.000 nye elbiler ud på vejene mellem januar og marts i år.
På den anden side melder Volkswagen om en ordrebog med fart på. Alene i det vestlige Europa steg antallet af ordre med 154 procent. Det svarer til 160.000 biler. Men det er altså langt fra det samme som leverede biler.
Og det er da heller ikke på alle VW-koncernens fabrikker, at der er lige meget at lave. På den ene af de to sidste tilbageværende bilfabrikker i hele Belgien har 371 ansatte for nylig fået sparket.
På fabrikken bygger Audi kun én enkelt elbil-model. Og trods et navneskift sidste år fortsætter interessen med at falde. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!