Sikkerhed er allerede et nøgleord blandt bilmærkerne. En af de mest lovende løsninger er Ultra Wideband (UWB) – en teknologi, der tilføjer et ekstra lag af sikkerhed til din bilnøgle.
UWB – eller Ultra Wideband – fungerer som en præcisionsmåler, der beregner afstanden mellem din bilnøgle og din bil med millimeter præcist. Afstandsmålingen gør det muligt for bilen at afgøre, om nøglen er i umiddelbar nærhed, før den låser op.
Traditionelle nøglesystemer kan være sårbare over for såkaldte “relæangreb”, hvor tyve bruger enheder til at forlænge signalet fra din nøgle, så de kan åbne din bil, selvom nøglen eksempelvis befinder sig inde i dit hus.
UWB gør det imidlertid langt vanskeligere at udføre sådanne angreb, da bilen kun låser op, hvis nøglen er inden for en meget kort afstand.
Det skriver det tyske svar på FDM, ADAC, hvor man også oplister de biler, der indtil videre har UWB-teknologi i nøglerne.
Jaguar og Land Rover var blandt de første bilproducenter til at implementere UWB-teknologi, siden er flere andre mærker er fulgt efter. Hos Volvo er det i øjeblikket kun de nye modeller EX90 og EX30, der er udstyret med UWB.
LÆS OGSÅ: Denne dårlige vane irriterer hver anden bilist i Danmark
UWB er et eksempel på, hvordan bilproducenterne konstant udvikler nye teknologier for at beskytte deres kunders biler mod tyveri.
Selvom ingen teknologi kan garantere 100 procents sikkerhed mod uvedkommende gæster, gør UWB det betydeligt vanskeligere for tyve at stjæle din bil.
Ifølge ADAC er der dog en række ting, man som bil-ejer kan gøre for at i det mindste at beskytte sig en smule mod tyveri. Bilister med fjernbetjent centrallås bør eksempelvis tjekke, om denne funktion kan slås fra. På den måde bliver det bare en smule sværere at stikke af med bilen.
Desuden bør bilister, når det er muligt, parkere bilen i en aflåst garage. Derudover bør bilnøgler aldrig lægges i umiddelbar nærheden af vinduer eller vægge, der er vendt ud mod selve bilen.
Disse biler har indbygget UWB-teknologi nøglen. Tallene i parentes angiver fra hvornår (måned og år, red.) at bilerne er bygget.
- Audi A3 (7/2020)
- Audi A5 (6/2019)
- Audi Q4 (4/2021)
- BMW iX (9/2021)
- BMW iX1 (1/2023)
- BMW 5-serie og i5 (8/2023)
- BMW 7-serie og i7 (11/2022)
- Cupra Born (8/2021)
- Cupra Formentor (2/2021)
- GWM Ora (3/2023)
- Genesis GV70 (8/2021)
- Jaguar E-Pace (9/2018)
- Jaguar I-Pace (4/2018)
- Kia Niro (6/2022)
- Kia Sorento (4/2024)
- Land Rover Defender (9/2021)
- Land Rover Discovery (3/2018)
- Mazda CX-60 (7/2022)
- Mercedes S-klasse (11/2020)
- Mini Countryman (1/2024)
- Nio EL6 (9/2023)
- Range Rover (2/2018)
- Seat Leon (2/2020)
- Skoda Enyaq (3/2021)
- Skoda Octavia (8/2020)
- Skoda Superb (2/2024)
- Skoda Kodiaq (3/2024)
- Suzuki Swift (10/2020)
- Suzuki Swift (4/2024)
- Volkswagen Caddy (12/2020)
- Volkswagen Golf (11/2019)
- Volkswagen ID.3 (7/2020)
- Volkswagen ID.4 (7/2021)
- Volkswagen ID.5 (3/2022)
- Volkswagen ID.7 (10/2022)
- Volkswagen ID.Buzz (7/2022)
- Volkswagen Polo (9/2021)
- Volkswagen Arteon (10/2021)
Kilde: ADAC
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!