2024 vil gøre ondt på flere ikoniske modeller. En dansker-favorit må også lade livet.
2024 bliver markant anderledes. I hvert fald hvis man kigger på, hvad bilmærkerne har af tilbyde. Hos Mercedes skal modelprogrammet eksempelvis på en seriøs slankekur – der betyder et farvel til meget af E- og C-Klasse-programmet – mens Ford helt afliver modeller.
Bl.a. en dansker-darling. Her taler vi selvfølgelig om Fiestaen. Men faktisk er Focus også fortid i løbet af næste år.
Der dog flere bilmodeller, som allerede i år har fået kniven. Vidste du eksempelvis, at Volkswagen for længst har produceret den sidste Passat sedan. Kun stationcar-udgaven – den såkaldte Variant – får lov at køre videre lidt endnu.
Chevrolet, der i 2015 pakkede sammen og forsvandt fra Danmark, har også produceret den sidste Spark. En model der – til en pris på 69.900 kr. i forsommeren 2013 – faktisk var Danmarks billigste bil.
LÆS OGSÅ: TV-vært: “El-bilejere tror, de er bedre end alle andre bilister”
Og skal vi så lige vende Mercedes igen? For her sker der virkelig noget fra næste år. Som coupé og cabriolet er det nemlig slut med E-Klassen. Det samme gælde for C-Klassen.
Kia slanker sig også. Stinger, som koreanerne vil kapre BMW-kunder med, må lade livet. Sjovt nok er der intet, der tyder på, at den lille bypotte Picanto er på vej i graven. Heller ikke selvom modellen er 20 år gammel.
Muskelbilerne ser det også skidt ud for. Dodge afliver både Charger og Challenger samt alle Hellcat-modeller. Chevrolet Camaro får lov at leve lidt længere. Nemlig til 2025.
Og så er der Subaru WRX STI, Hyundai Veloster N (den med tre døre, du ved.). De biler er også allerede fortid. I 2025 får de selskab på bilkirkegården af Maserati Ghibli og Mini Clubman