Annonce:

Seriøs diktatorvogn: Inkas G63 er 6 meter lang og skudsikker!

Se, her er en G63 der indgyder respekt! Ikke nogen malplaceret fodboldmor i AMG-vogn her.

Annonce:

Det er ved at være noget tid siden, vi sidst har hørt fra de canadiske sikkerhedsgutter hos Inkas. Og vi mener sikkerhed.  For nogle år siden byggede de et sandt fort ud af den forrige Mercedes G-Klasse, og nu er de klar med den samme behandling til den nye G-Klasse.

Det betyder et ordnetligt brød af en SUV, der er både skud-og eksplosionssikker. Jep! Er du typen, der har skydegale fjender, kan de altså bare rette en riffel mod dig. Sidder du i denne G-Klasse, sker der ikke noget.

Ifølge Inkas er trykket fra et par håndgranater heller ikke noget problem. Det kan næsten ikke andet end at gøre ondt på vægten, Inkas har dog ikke sagt noget om, hvor meget den armerede tysker har taget på.  Men vil du have noget at sammenligne med, så skal den 4-liters V8’er og de 585 hestekræfter i forvejen slæbe på 2.5 ton vægt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Essen Motor Show holder fast – 53. udgave af tunermessen afholdes!

EN PRIS DU IKKE TØR SPØRGE OM
Og hvis det ikke er nok til at skabe respekt rundt om blokken, så triller du bare en tur. Den enorme G-Klasse er nemlig forlænget, så den er over seks meter lang. Det faktum ændrer dog ikke på antallet af siddepladser.

Dem er stadig ‘kun’ fire af. Til gengæld kan ingen af de fire tillade sig af klage over benpladsen.

Pris? Ja, av – siger vi bare. 1 million euro! Men så er det også inklusiv bil og det hele.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af G63-monsteret



Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også