Svenske OKQ8 nedlægger endnu en tankstation i et tyndt befolket område. Nogle tror på, at den sidste nye tankstation i landet kan være åbnet.
Den sidste nye tankstation kan være åben. Altså fordi benzin og diesel som brændstof er på vej i glemmebogen.
Det er det i hvert fald nogen i Sverige, som mener. Og nu lukker energiselskabet OKQ8 da også endnu en bemandet tankstation og vaskehal. I byen Degerfors er man gået fra seks pumper til bare to. En med benzin, en anden med diesel.
Det skriver Karlskoga Tidning.
– Det har vi gjort flere steder. Fossile brændstoffer er på vej ud, og mængderne bliver mindre. Det var pumper, der oprindeligt var beregnet til større volumener, og de er meget dyre i dag.
LÆS OGSÅ: Cyklister vil forbyde biler i Danmark at køre over 30 km/t
– Så når de er slidt ned, udskifter vi dem simpelthen ikke, siger OKQ8-formand Hans Fermer til avisen.
En af årsagerne til den gradvise nedlukning i de tyndt befolkede områder af Sverige er, at det simpelthen ikke kan betale sig at drive tankstationer der.
Det er blevet alt for dyrt med de betalingsløsninger, der skal være tilgængelige for bilisterne, lyder det. Tidligere kostede det omkring 80.000 danske kroner om året at holde en pumpe kørende. Nu er prisen oppe på mere end 300.000 kroner.
Pengene vil OKQ8 hellere bruge på opsætningen af ladestandere, da man mener, at elbilerne er fremtiden. Det selvom ingen rigtig kan vide det.
At der så også bliver længere mellem vaskehallerne, har energiselskabet ikke rigtigt noget svar på. Andet end at man nu henviser bilisterne til de større byer.
Herhjemme satser et lille energiselskab på det direkte modsatte af svenskerne. Hos energiselskabet Go On kalder man direkte benzinbilens død for ‘overdrevet’. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her