Hele Audis tradition med hurtige ‘familiebiler’ begyndte med RS2. Nu tyder meget på, at én af de få biler lider en grum skæbne.
I sin tid – altså mellem marts 1994 og juli 1995 – samlede Audi (med Porches hjælp, red.) bare 2.891 RS 2. Det vides ikke præcist, hvor mange der er tilbage i dag. Men én af dem er på vej væk.
Hvis den da ikke allerede er blevet knust eller skilt ad i 1.000 dele hos en ophugger i Portugal. Billeder af bilen – som ganske rigtigt står øverst i en bunke biler hos en portugisisk auto-ophugger – har den seneste uge spredt sig på internettet.
LÆS OGSÅ: Bilist snuppet med VANVITTIG promille
Hvorfor den ellers så sjældne bil er kasseret, er det ikke lykkedes nogen at opklare endnu. Men skulle nogen få den idé at redde bilen ud fra ophuggerens plads, bliver det nok kun i enkeltdele.
Det ligner en trist skæbne
Bilen ligner dog ikke ligefrem noget der har kørt sin sidst tur. Indrømmet, vi kan selvfølgelig tage fejl. Inde under den Nogaro-blå lak kan der selvfølgelig både være rust og motorhavari. Men det ser virkelig ikke sådan ud.
Audi RS 2 var et samarbejdet mellem Audi og Porsche. Alt sammen på basis af datidens Audi A4 som dengang hed 80. Den 2,2-liters femcylindrede motor har bl.a. på grund af ladetryk 315 hestekræfter.
This is so sad @DougDeMuro pic.twitter.com/JWjUaKkNtB
— Mané Naranjo (@ManeNaranjo) August 26, 2022
Nok til en 0-100 km/t-tid på 4,8 sek. Vilde sager dengang i midt-90’erne. Den tolv-cylindret Ferrari Testarossa, som stadig var en del af modelprogrammet i Maranello i 1994, var eksempelvis et helt sekund langsommere fra 0 til 100 km/t. Og italienerne havde 7 cylindre mere at gøre med.
Hvor trist et syn Audien hos den portugisiske ophugger er, skal der ikke mere end en søgning på Mobile.de til for at sætte lidt i perspektiv. En pæn RS 2 koster med lethed 88.000 euro. I dansk valuta svarer det til 655.000 kr.