Som mærke er Saab for længst både dødt og borte. Men der findes folk, som holder bilerne i live og lidt til. Sådan én er denne 9-3 Aero.
Du skal være født i går for ikke at kunne regne ud, at det her langt fra er nogen helt almindelig 9-3 Aero, som den slags så ud i begyndelsen af 00’erne.
Ikke desto mindre er dette uhyre af en svensker (med amerikanske GM-rødder, red.) både synet og godkendt i alle leder og kanter. Og det endda i et EU-land som Sverige.
Det betyder, at politiet ikke kan komme efter dig. Heller ikke selvom bilen i dag yder noget mere end de 210 hestekræfter, fabrikken syntes var rigeligt.
Mest fordi der ikke længere ligger nogen to-liters turbobenziner mellem forhjulene. Den røg ud under en ombygning i 2011. Her fik bilen en 3,2-liters General Motors-udviklet V6-motor.
LÆS OGSÅ: 18-årig kørte 157 km/t – nu skylder hun sin far en Tesla
Og nej, den motor er selvfølgelig heller ikke hverken original eller standard. Men det hele er som sagt godkendt med alle tænkelige papirer. Det er bare at dreje nøglen og køre.
Hvis du da kan styre at have præcis 701 hestekræfter gennem en seks-trins manuel gearkasse til rådighed. Omvendt kan du glæde dig over en bil, der ikke har kørt Jorden rundt.
Eller – Jorden rundt har Saaben faktisk været. Hvis man da gør den slags op i kilometer. Næsten to gange faktisk. Turen rundt om kloden er lige lidt mere end 40.000 kilometer.
Denne sølvgrå supersvensker har kørt 72.320 kilometer, og det er kilometer, som forhandleren gerne vil garantere. Omvendt har bilen ikke været i hænderne på vanvittigt mange mennesker. Ombygningen blev foretaget af bilens blot anden ejer. Måske du skal være den tredje?
Meget apropos Saab er mærket ikke helt så dødt, som man måske skulle tro. Faktisk er efterspørgslen på reservedele nu så stor, at produktionen kan genstartes. Endda på et helt særligt sted i Sverige. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!