Annonce:

Sjælden Toyota kommer til Danmark i ét eksemplar

Der er i forvejen ikke for mange af dem herhjemme. Og nu fortæller importøren af kun én af de sidste 300 Supra-modeller kommer til Danmark.

Toyota Supra-entusiaster i Danmark får en unik mulighed for at erhverve sig den sidste udgave af den ikoniske sportsvogn. Toyota har annonceret, at “A90 Final Edition” af Supra, der markerer afslutningen på femte generation af modellen, kommer til Danmark i ét enkelt eksemplar.

Supra “A90 Final Edition” er en specialudgave med en række forbedringer i forhold til standardmodellen. Den er udstyret med en kraftigere motor, der yder 435 hk og 570 Nm, og har desuden fået en række aerodynamiske opdateringer, en justerbar KW-undervogn og større hjul.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

For at sikre en fair fordeling af den eksklusive bil har Toyota åbnet en onlineventeliste på toyota.dk/grsupra.

Interesserede kan skrive sig op på listen frem til den 28. februar 2025, hvorefter der vil blive trukket lod blandt navnene. Den heldige vinder får mulighed for at købe den sidste Supra.

Det skriver importøren i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Toyota forventer at offentliggøre prisen på “A90 Final Edition” umiddelbart efter, at ventelisten lukker. Først når prisen er offentliggjort, og køber har godkendt den, er reservationen bindende. Den danske leverance af bilen forventes at ske til sommer.

“A90 Final Edition” adskiller sig fra standardmodellen på en række områder. Udover den kraftigere motor har den fået en række opgraderinger, der forbedrer køreegenskaberne.

Specialudgaven er udstyret med en justerbar KW-undervogn, der giver mulighed for at tilpasse dæmpningen til forskellige forhold. Styringen er også blevet optimeret, og der er foretaget forstærkninger af karosseriet for at forbedre stabiliteten.

“A90 Final Edition” har fået større hjul og forbedrede bremser. Dækkene er 10 mm bredere, og bilen er udstyret med 19″ letvægtsfælge fortil og 20″ bagtil. Bremserne er opgraderet med 19″ Brembo-bremser fortil med bremseklodser med høj friktionskoefficient.

Artiklen fortsætter efter videoannoncen:

Specialudgaven har fået en række aerodynamiske opdateringer, der forbedrer bilens balance og downforce. Der er tilføjet en kulfiber frontspoiler, frontskærme og frontklap, samt en hækspoiler fra GR Supra GT4 racerbilen.

Kabinen i “A90 Final Edition” er præget af eksklusive materialer og detaljer. Bilen er udstyret med røde RECARO Podium CF skålsæder med Alcantara® sædepuder, og der er anvendt kulfiber og Alcantara® i interiøret.

Toyota Supra “A90 Final Edition” er en unik bil, der kun produceres i 300 eksemplarer på verdensplan. At ét af disse eksemplarer kommer til Danmark er en sjældenhed. Interesserede Supra-entusiaster bør derfor skrive sig op på ventelisten, inden den lukker den 28. februar.

Annonce:

Sidste år blev der indregisteret bare én ny Supra i Danmark. Til sammenligning solgte japanerne 13.278 andre biler herhjemme.

Supraen, som det altså nu er slut med, har ikke kun haft begrænset succes i Danmark. Samlet set har Toyota faktisk solgt flere brintbiler i Europa end eksemplarer af den BMW-udviklede sportsvogn.

Når det så er sagt, holder det umiddelbart ikke japanerne fra at fortsætte i Supra-sporet. Det seneste stykket tid har der været mange ting fremme om, hvordan den næste bil egentlig vil tage sig ud.

Men fordi Toyota ikke officielt har villet sige noget om efterfølgeren, er alt herfra fortsat spekulation. Japanerne holder dog fast i samarbejdet med BMW. Det betyder bl.a., at tyskerne får deres første serieproducerede brintbil på gaden i 2028.

Læs mere efter annoncen:
Responsiv Iframe
Besøg vores annoncører:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Læs også

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også