Det engelske politiet har fået leveret nogle spritnye Kia EV6. Men det er langt fra alle betjente der er begejstret.
Chris Nelson er politikommissær i Gloucestershire, England. Og han har skulle høre meget for, at betjentene nu i langt højere grad skal til at køre elbiler.
– Jeg har hørt fra mange betjente, der har haft problemer med (el)bilerne. Betjentene kører rundt for at lede efter ledige ladestandere, andre løber tør for strøm undervejs og er nødt til at finde andre biler.
Politikommissæren uddyber:
– Selvom jeg til fulde forstår klimaproblematikken, så er min førsteprioritet altså at bekæmpe kriminalitet.
Alligevel skal politiet ud i Kia EV6, ligesom de har fået leveret flere Tesla Model 3. Og det er ikke noget, alle betjente er lige begejstret for. Heller ikke kommissær Chris Nelson.
– Jeg ser gerne, at politiet har flere valg (af biler, red.) Så vi undgår, at en betjent, der eksempelvis er på patrulje eller under udrykning i et udkantsområde – og har lys, radio og aircondition tændt samtidig – ikke løber tør for strøm.
– Det sidste, jeg ønsker at se, er en betjent der ikke når frem, bare fordi han/hun køre elbil, fortæller Chris Nelson sine overordnede ifølge Stroud News & Journal.
Gloucestershire er den politikreds i England der har allerflest elbiler i flåden. Faktisk kører hele 21 procent af kredsens biler på strøm. Ud over Tesla og Kia kører betjentene også rundt i Nissan NV200 og Leaf.