Den 8. november blev det forbudt at køre over 30 km/t. I hvert fald på de fleste veje i den hollandske hovedstad Amsterdam.
Alle risikerer en bøde. Også cyklisterne.
Sådan lyder advarslen fra bystyret i den hollandske hovedstad Amsterdam, efter at et politisk flertal fredag i sidste uge fik indført et forbud mod hastigheder over 30 km/t på byens veje og cykelstier.
80 procent af byens veje er omfattet af det nye forbud, skriver bystyret på amsterdam.nl.
“Ved at køre bare lidt langsommere medvirker du til, at det er mere sikkert og afslappende for alle at komme rundt i byen”, skriver bystyret.
LÆS OGSÅ: Enhedslisten vil forbyde lovligt racerløb: “Kan godt forstå dem der hader det”
Men man er altså klar til at slå ned på alle og enhver, der kører for hurtigt. Også folk på el-cykler.
“Fartgrænsen gælder alle på veje og cykelstier. Derfor også scootere og elcykler. Alle, der kører for stærkt, risikerer at få en bøde.”
Hollænderne er ikke de eneste, der vil hastigheder over gåtempo til livs. Også herhjemme kæmper flere af de politiske flertal i de større byer for at få bilisterne til at sætte farten ned.
I Odense må bilisterne efter nytår eksempelvis ikke køre over 30 km/t. Desuden vil et flertal på rådhuset gøre parkering både mere besværligt og dyrt. I København vil man sænke hastigheden til 40 km/t og lukke flere veje. Læs mere om det her.