Annonce:

Skulle være i Danmark – har solgt 0 biler i år

Lucid Motors, som for flere år siden sagde, de ville til Danmark, oplever så sløjt et salg længere nordpå, at det er blevet til 0 biler i år.

Bevares, der er kun gået 2 – næsten 3 måneder – af 2025. Men Lucid Motors har ikke solgt én eneste bil. I hvert fald ikke til nordmændene.

Mærket, der i 2022 åbnede for forudbestillinger i Danmark, har siden trukket muligheden tilbage. Måske fordi det går virkelig skidt i Norge.

Her slog mærket sig ned i marts 2023. Men det er gået sløjt lige siden. I 2024 blev det til fire biler, og i løbet af de første måneder af 2025 har importøren ikke solgt en eneste bil.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver norske Bilbransje24.

Og det til trods for, at Lucid i slutningen af sidste år lancerede et billån med bare 3,99 procent i rente og det endda uden udbetaling.

For at sætte gang i salget sænker bilmærket nu renten til bare 0,01 procent i de første 36 måneder af billånets løbetid.

Den norske importør har lige nu 11 nye biler på lager, med prisskilt mellem 1,1 og 1,6 millioner kroner. Det svarer til 1 million danske kroner for den dyreste bil.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Air kommer i fire forskellige versioner: Pure, Touring, Grand Touring og Sapphire. Sapphire er klart den mest spændende, fordi den rykker sig selv fra 0 til 100 km/t på bare 2 sekunder og fortsætter til en tophastighed på 322 km/t.

Prisen er dog heller ikke til at tage fejl af. I Norge vil importøren have, hvad der svarer til 1,8 millioner kroner for bilen. Men så kan bilen heller ikke proppes med mere udstyr fra fabrikken.

Og dog. Men vil du have en Sapphire, der er panseret, skal du betale andre for det. Læs mere om den bil her.


Lucid er generelt udfordret. Også hjemme i USA, hvor direktøren netop er stoppet. Officielt for at gå på pension, men meldingen kom meget ud af blå. Faktisk så meget, at der efterfølgende blev spekuleret i, om han blev bedt om at gå. Altså en regulær fyring.

Selv håber den tilbageværende ledelse, at man kan vende udviklingen med en ny og billigere SUV kaldet Gravity, der får op til syv sæder, og – lover Lucid – en masse knapper i stedet for touchskærme.

Sidste år byggede Lucid i alt 9.029 biler, mens man leverede i alt 10.241 biler til kunder rundt om i verden. Alligevel tabte man 400 millioner dollar i løbet af året.

Til sammenligning leverede Ferrari, der sælger stort set lige så mange biler om året, et overskud pr. bil på mere end 1 million kroner. Av…

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også