Annonce:

Skummelt bilmærke prøver at pudse politiet på bilister

Det vietnamesiske bilmærke VinFast, der i en meget kort periode sidste år var verdens næstmest værdifulde, har angiveligt forsøgt at få politiet til at lukke munden på kritikere.

Annonce:

Det vietnamesiske bilmærke trækker endnu engang overskrifter af alle de forkerte grunde.

Nu er det kommet frem, at VinFast har forsøgt at pudse politiet på vietnameseren Sonnie Tran, efter at han udtalte sig kritisk om mærket.

Tilbage i december blev Tran flere gange afhørt af politiet i Ho Chi Minh City. Og det vurderes lige nu, om han skal sigtes for at have ‘misbrugt sin ytringsfrihed til at kritisere VinFast’.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver BNN Breaking.

LÆS OGSÅ: Bilmærke indrømmer: Ja, vi tilbød journalist penge for at teste en bil

På de sociale medier har Sonnie Tran også fortalt sine følgere om, hvordan VinFast er blevet kritiseret uden for Vietnam. Bl.a. kalder den amerikanske presse VinFast VF9 for ‘elendig’.

Og det mener VinFast altså, at Sonnie Tran skal straffes for at fortælle sine landsmænd om. Bilmærket vil have ham sigtet efter paragraf 331 i landets straffelov, der forbyder borgere at skade individer, statens interesser eller organisationer ved at misbruge deres ytringsfrihed.

Det er ikke første gang, VinFast prøver at pudse myndighederne på en kritiker. Det skete også i 2021. Dengang bekræftede bilmærket endda i et interview med Reuters, at man havde kontaktet politiet.

Læs mere efter videoen:

Tilbage i 2022 forlød det, at VinFast havde tænkt sig at indtage Europa og dermed også Danmark. Siden er dog ikke rigtig sket noget. Og i USA er mærkets salg yderst begrænset.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X