Annonce:

Snart koster det ‘kun’ 25.000 kr. at glemme nummerpladerne

Efter flere sager med vilde bødekrav sættes der nu en grænse for, hvad ejere af uforsikrede køretøjer kan skylde i dagbøder til staten.

Annonce:

Siden januar 2019 har forsikringsselskabernes garantifond, DFIM, kunnet udskrive dagbøder til bilister med uforsikrede køretøjer. Efter en række afsløringer, som TV Syd står bag, tyder meget dog på, at DFIM langt fra har været dygtige nok. Men nu sker der måske noget.

LÆS OGSÅ: Blev advaret om vilde dummebøder til bilister – regeringen gjorde intet

Mediet har blandt andet kunne fortælle historien, om 37-årige Robert Hansen der uden at vide det pludselig skyldte DFIM 325.000 kr. for en skrottet Renault. Det viste sig desuden, at den tidligere VLAK-regering helt ignorerede Forbrugerrådet Tænks advarsler om vilde bøder til danske bilister som Robert Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Direktør anerkender fejl
Efter afsløringerne meddelte DFIM dog, at man ønsker at indfører et gebyrloft. Det skal ikke være muligt at skylde mere end 25.000 kr., hvis man som bilist – eller ejer af et uforsikret motorkøretøj – glemmer at afmelder nummerpladerne sammen med forsikringen.

– Vi anerkender, at der i flere ældre sager er gået lang tid, fra vi sendte den sidste rykker til borgerne, og til sagen gik til inkasso og behandling i fogedretten. Derfor har vi nu skrevet til transportministeren og orienteret om, at vi ønsker at nedskrive samtlige verserende sager, som ikke omfatter erhvervsdrivende, til 25.000 kroner, siger DFIM’s direktør Maria Clausen til TV SYD.

Ved indgangen til 2023 havde DFIM over 6.000 sager mod køretøjs-ejere i Fogedretten. Samlet set drejer det sig om bøder for over 611 millioner kr.


Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også