Annonce:

Snurrede rundt da han ville overhale saltspreder – nu ryger bilen måske

Fredag udspillede der sig en nærmest filmisk scene, da en 20-årig mistede herredømmet over sin bil midt i en overhaling af en saltspreder.

Annonce:

I stedet for køre uden om en saltspreder placerede en 20-årig mand fredag eftermiddag sin bil en husmur på en vej i Agtrup syd for Kolding.

Bilen snurrede kort før mødet med husmuren rundt. Det skriver JydskeVestkysten.

Den knap så elegante overhaling skyldes ifølge politiet, at den unge bilist muligvis var beruset. Desuden kørte han omkring 90 kilometer i timen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jesper Knudsen oplyser, at den unge mand trods farten i overhalingen ikke er kommet noget til. Det samme kan dog ikke siges om huset.

LÆS OGSÅ: SE LISTEN: Disse 10 ikoniske biler udgår i 2024

Da ordensmagten ankom til stedet, blev det besluttet at anholde bilisten for spritkørsel. En blodprøve skal nu klarlægge, om manden har været fuld bag rattet. Og i givet fald med hvor høj en promille han ramte husmuren.

Viser den sig at være på 2,0 eller derover, sidestilles den 20-åriges snurretur med vanvidskørsel. Det koster ham ikke bare kørekortet, men en tur i spjældet og at staten muligvis konfiskere bilen.

Skulle det ske, at der er tale om vanvidskørsel, vil den 20-årige langt fra være den første, politiet tager for den slags.

Læs mere efter videoen:

Faktisk er spritkørsel med tårnhøje promille den absolut mest udbredte årsag til, at politiet beslaglægger biler. Det viser tal fra Rigspolitiet.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også