Den er egentlig pensioneret, og Mercedes har ubamhjertigt skåret 4 cylindre af den nye, men ét sted kan C63 AMG stadig fås med V8’er.
Det er bare én gimmick i Mercedes’ navne-lingo. For det er meget længe siden, C63-modellen har haft noget med en 6,3-liters V8-motor at gøre. Det samme gælder E, S og G-Klassen i øvrigt.
Og nej, den seneste 6,3-liters V8’er i W204-karosseriet var heller ikke en 6,3-liters. ‘Kun’ en 6,2-liters. Men lad nu det ligge. For et sted i verden kan du stadig købe en C63 der lugter lidt af V8.
LÆS OGSÅ: SE LISTEN – Det scorer Kevin Magnussen i løn hos Haas
Faktisk temmelig meget. For den australske importør har stadig nogle eksemplarer af den sidste C63 AMG’er med V8-motor, den 4-liters biturbo-sag i W205, på lager. Det drejer sig om de sidste udgaver af bilen. Lidt fantasiforladt døbt Final Edition.
Eller det vil sige bilerne kommer. De kan købes fra 1. februar. Altså på onsdag i næste uge. Importøren lover, at der både er coupéer og cabrioleter. Det samme gælder faktisk den større E63 S. Men den fås kun som firedørs sedan.
Den dårlige nyhed? Der er langt til Australien. Selv for 510 hestekræfter.