Annonce:

Som rustvogn koster Tesla Model 3 en million kroner

Har du tænkt over, hvad din sidste tur skal foregå i? Hvis svaret er en Tesla Model 3, findes den som rustvogn til mange penge.

En rustvogn bygget på den faceliftede Tesla Model 3 er allerede en realitet. Den hollandske virksomhed Derks Funeral Mobility har ombygget en Tesla Model 3 til en rustvogn og sat den til salg for 118.950 euro. Det svarer til lige under én million danske kroner.

Teslaen blev bygget som en almindelig Model 3 i slutningen af 2023 og har kun kørt 55 kilometer. Den er baseret på den faceliftede Model 3, men har gennemgået en omfattende ombygning for at kunne rumme en kiste.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Bagenden af bilen er blevet redesignet med et nyt tag, der buer op og udad. På den måde er der også blevet plads til en stor bagklap.

Baglygterne er integreret i den nye bagkofanger og er uændrede i forhold til fabriksbilen. Bagdørene er fjernet, men der er to opbevaringsrum på hver side af bilen bag fordørene. Ligesom mange andre rustvogne i øvrigt er indrettet.

Interiøret i den forrest del af kabinen er identisk med en almindelig Model 3. Det vil sige én meget stor skærm til de fleste funktioner og ellers intet. Eller det vil sige næsten intet andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

En skillevæg holder den forreste del af kabinen adskilt fra ‘lastrummet’, der er indrettet som den slags nu skal være. Altså lige med den forskel, at der er lagt en ‘stjernehimmel’ i loftet. Det mindre lidt om noget Rolls-Royce kunne findes på fra fabrikken.

Ombygningen af Tesla Model 3 til rustvogn viser, hvordan elbiler i stigende grad anvendes til forskellige formål. Den næste lydløse kørsel gør da også den amerikanske elbil velegnet til netop ‘den sidste tur’, hvor respekt og værdighed er afgørende.

Derks Funeral Mobility har specialiseret sig i at bygge rustvogne. At valget faldt på Tesla Model 3 skyldes ifølge hollænderne effektivitet og rækkevidde. Om ombygningen så er en lille million kroner værd, er straks et andet spørgsmål.

Må der gerne være mere lyd på den dag, du skal herfra, er Richards Opel Omega måske mere dig. Bilen drives frem af intet mindre end én gigantisk jetmotor. Den tømmer i øvrigt tanken på sølle 90 sekunder. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter videoannoncen:

Som rustvogn koster Tesla Model 3 en million kroner
Credit:
Besøg vores annoncører:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Læs også

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også