Endnu en bil ingen har hørt om, men se lige de specs – altså!
Hvis navnet Frangivento ikke siger dig noget, er du med det samme tilgivet. Det italienske mærke er så niche, at kun ganske få har hørt har hørt om dem. Og at de faktisk allerede laver en bil med 1.010 hestekræfter, og en elbil til 1.6 millioner dollars.
Frangivento Sopasso er altså den tredje bil, ingen har hørt om. Og det er lidt trist. For på papiret er bilen frygtindgydende.
Bilen kommer i to udgaver, Sorpasso Stradale og GTXX. Begge med firehjulstræk og V10-motor. Men hvor Sorpasso Stradale ´nøjes’ med 610 suge-hestekræfter, skrues det i GTXX op til vanvittige 850 hypper, fordi Frangivento tilføjer trykladning fra en kompressor.
Dermed skulle den være i stand til at spurte fra 0 til 100 km/t på bare 2,9 sekunder, mens kompressoren først taber pusten ved 345 km/t.
Frangivento vil ikke ud med prisen, men fabrikken fortæller, at interesserede kunder og bilentusiaster allerede har sikret sig deres eksemplarer. De første kunder kan forvente levering allerede i juli.