Annonce:

Sparede op til Ferrari i 10 år – døde efter 1 time

Den japanske musikproducer Honkons drøm af en Ferrari 458 Spider udbrændte kun en time efter levering. Hans 10 år lange opsparing gik bogstavelig talt op i røg i Tokyo.

En tur på Shuto Expressway i Tokyo udviklede sig dramatisk for den 33-årige japanske musikproducer Honkon. Hans nyerhvervede Ferrari 458 Spider brød pludselig i brand. Bilen var hans drømmebil.

Honkon havde netop hentet sin Ferrari 458 Spider. Glæden var enorm efter ti års opsparing. Men kun en time efter leveringen skete det utænkelige.

Bilen stod pludselig i flammer midt på motorvejen. Forud for ulykken, var der ingen tegn på, at Ferrarien fejlede noget som helst.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Flammerne spredte sig dog hurtigt gennem den italienske sportsvogn. Honkon nåede heldigvis at komme ud af bilen i tide.

Han slap uskadt fra den voldsomme hændelse. Bilen derimod stod ikke til at redde.

Brandårsag skal nu undersøges

Brandvæsenet ankom hurtigt til stedet, hvor Ferrari stod i flammer. Alligevel tog det omkring 20 minutter at få kvælt ilden.

Da flammerne var slukket, var Ferrarien næsten totalt udbrændt. Kun en lille del af den forreste kofanger var tilsyneladende intakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Honkon delte efterfølgende sin oplevelse på det sociale medie X. Her fortalte han om den chokerende hændelse.

– Min Ferrari brændte ned en time efter, jeg hentede den,” skrev Honkon. Han tilføjede: “Jeg er vist den eneste i hele Japan, der har oplevet sådan noget.

Den præcise årsag til branden er endnu ikke fastlagt. Tokyos politi har startet en efterforskning. De skal klarlægge hændelsesforløbet og finde brandårsagen.

Ferrari 458 har haft problemer med ild før


Ferrari 458 Spider blev produceret mellem 2011 og 2015. Modellen er kendt for sit design og sin V8-motor.

Der var tidligere problemer med brandfare i den lukkede søstermodel, Ferrari 458 Italia. Altså coupé-udgaven. I 2010 tilbagekaldte Ferrari over 1.200 eksemplarer.

Dengang var problemet den lim, Ferrari havde brugt inde i hjulkasserne. Limen kunne blive overophedet og antænde.

Ferrari løste problemet ved at udskifte limen. De brugte i stedet mekaniske dele for at kunne fastgøre indeskærmene.

Honkons bil formodes at være bygget efter denne ændring. Derfor er den tidligere kendte brandårsag måske ikke relevant her.

Efterforskningen, som politiet skal stå for, skal nu afdække, hvad der gik galt i Honkons tilfælde.

Annonce:

Selvom superbiler som Ferrari er drømme for mange, kan de også have deres udfordringer. Tilbage i marts 2024 sagsøgt en anden Ferrari-ejer således mærket for en anden livstruende fejl. Læs mere om det her.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også